Grisefest i Gellerup - we had a ghetto-blast last night

Der var julefrokost i ghettoen for onlineholdet i går. 12 mand høj - stive og glade. Som de pionerer vi er inden for online-journalistik blev omverden naturligvis holdt opdateret om aftenens eskapader med tweets om stort og småt – analog-tweets  på den gamle Brother Deluxe skrivemaskine. Twitter go home!

Læs herunder hele tweet-rullen, som går under navnet Ghettoblast. Men først Esbens personlige beretning om mødet med vores afrikanske underbo:

Giv en hånd til Afrikaaaaaa

Jeg var væk. Måske fem minutter. Jeg var vist i køkkenet. I stuen var fællesangen begyndt. Rundt om computerskærme havde festfolket dannet halvcirkel, de stod rundt om en computer, og der blev spillet Giv en hånd til Afrika. Men man kunne ikke høre musikken.
Hvert et næb i koret skrålede med egen stemme og flere havde mod og visioner nok til at vælge de mere skæve musikalske tilgange, der er til den udødelige klassiker. Sangen blev leveret med en indføling, så man faktisk skulle tro, at de ville høres i Afrika. Og de blev også hørt. Af underboen. En rar fyr af netop afrikansk afstamning. Men han brød sig ikke om grisefestens solidaritetserklæring. Næ, han ville ikke engang synge med. Derimod ville han informere os om, at det var tirsdag nat, og han ville gerne være frisk på arbejde næste dag. Så vi stoppede fællessangen. Han blev ikke den sidste af vores naboer, der lagde vejen forbi.

 

The ghettoblast tweet-session på Brother Deluxe-skrivemaskinen:

Ghettoblast#1: Joachim folder servietter, han er ret sød

Ghettoblast#2: CV på højtaleren. Lokomotivation

Ghettoblast#3: Trollefar – så er opvasken klaret

Ghettoblast#4: Nu må der ryges indenfor

Ghettoblast#5: Så er der prøvevalg

Ghettoblast#6: Nu stemmer vi… og så skal der quizzes. Jeg er offline

Ghettoblast#7: Der var to vindere. Ee vs al i finalen

Ghettoblast#8: De to hold skal gengive en brainstorm over (CENSUR – red.)

Ghettoblast#9: Det er slet ikke over 149 tegn

Ghettoblast#10: Dommerne voterer…

Ghettoblast#11: Første Michael Jackson-sang… Hvad fanden er det, den hedder?

Ghettoblast#12: Dommerne er tilbage

Ghettoblast#13: Afgørelse: Vinderne er anne og line sofieeeee

Ghettoblast#14: Anne Sofie Korsgaard Rasmussen og Line Sofie Mitchell har vundet en Newcastle Brown Ale

Ghettoblast#15: Line og Sofie: Vi takker i særdeleshed (CENSUR –red.)

Ghettoblast#16: Don’t think twice

Ghettoblast#17: Mulle foreviges – Gokke kører freestyle graffiti

Ghettoblast#18: Arbejdsklar vinder quizzen wuuuuuhhuuuu

Ghettoblast#19: Nu skal der vist danses sejrsdans og spilles en eller anden form for spil

Ghettoblast#20: I wanna be startin’ something got to be startin something

Ghettoblast#21: Camilla kommer forhåbentligt snart, da der mangler nogle singler

Ghettoblast#22: Hvem vinder kommunalvalget? Online siger SF og Radikale. Meget kan man sige, men Enhedslisten fik da en stemme – go johanne

Ghettoblast#23: Nu glæder vi os til at se Nick lave en MJ på dansegulvet om lidt :)

Ghettoblast#24: Esben er sjældent set kønnere end da han posede med sine 3D-briller  - og han ved det

Ghettoblast#25: Og nu mere end nogensinde

Ghettoblast#26: En taknemmelig opgave. Og P, hvad laver P

Ghettoblast#27: Valget hvad med valget

Ghettoblast#28: Jeg stemmer på dem som vinder

Ghettoblast#29: youtubevideosandamotherfuckingcrossfader.com

Ghettoblast#30: Man spiser jo først de flade lakridser i Matadormixen. Sidst de runde lakridser

Ghettoblast#31: Joachim tager HELT fejl. Igen.

Ghettoblast#32: Dolly er i ghettoen. Mabeck likes it

Ghettoblast#33: Bølgerne går højt i konkurrencen. Vorting foragter fo o

Ghettoblast#34: Abc its easy as one two three…

Ghettoblast#35: 22.34: Frank Jensen. Hva ka man sige? Jeg er skuffet. Suicidal. ØV!

Ghettoblast#36: 22.35: Ghettoen chiller. Vi er en stor symbiose af snak tale kærlighed. Vi er til

Ghettoblast#37: 23.33: …

Ghettoblast#38: Aldrig har ghettoen mødt så mange fantastiske mennesker. Cremen af den journalistiske online-ungdom. De unge mennesker, der skal skabe fremtiden.

Ghettoblast#39: Joachim blamerer sig med historier fra Vejle-egnen. Fodboldspillere, der aldrig fik deres chance

Ghettoblast#40: Sofie: Helt seriøst, skal vi ikke giftes? Line-Sofie: Sådan et rigtigt kirkebryllup? Sofie: Ja! Sådan et

Ghettoblast#41: Stemningen har uviklet sig. The Rumour Said Fire er i ørerne, og øllerne glider ned i velvillige svælg, der modtager giften med glæde.

Ghettoblast#42: Line:23.29 - Vi sidder her og filosoferer over betydningen af det klassiske kirkebryllup – tror vi på kærligheden eller guds velsignelse – det er spørgsmålet

Ghettoblast#43: Et-halv-to-tiden the joyride knæhøje støvler. Hvor ender vi alle sammen

Ghettoblast#44: Hvor ender vi alle sammen om et års tid?

Ghettoblast#45: Tænker på om vi alle sammen har brug for en…

Ghettoblast#46: Camilla danser

Ghettoblast#47: Sofie: Skal i ikke snart giftes? Line: Nej, men du må da gerne være brudepige. Mads: Husk tidspunktet 23.38. Bryllup er superromantisk og ja – man kan godt være moderne samtidig

Ghettoblast#48: Der udtales at Nick ikke har nogen arme og carpe diem

Ghettoblast#49: med det melodi a sy 2.40 og der er rundkreds med Afrikasangen… Nick Aagaard synger bedre end Helmig himself… Gir en hånd til Afrika alle sammen… Og vi kan alle sammen være ganske rolige, for mullemanden ska nok skaffe os et vidunderligt job som mapping-journalister.

Ghettoblast#50: Og mon ikke Line-Sofie bliver den nye sekretær hos Kaas og Mulvad

Ghettoblast#51: Afrika, hvorfor synger i det, jeg skal på arbejde i morgen.

Ghettoblast#52: Camilla vandt ikke engang kampen

Ghettoblast#53: Som onlineholdets sendebud, som dets ærinde må vi sige, at det handler om kilometer i benene. Jeg hedder Thomas er 28 år og mangemillionær

Ghettoblast#54: Zådan danser byerne, når de kan lide at sidde.

Ghettoblast#55: Se pixarsøsteren kneppe storebror disney i hans velpolerede skrabede røvhul

Ghettoblast#56: Halleluja – jorden er en dårlig tackling

Ghettoblast#57: Vi skal måske have eb tatovering. De er måske lidt mainstream. Der er flere, der har en, end folk, der ikke har.

Ghettoblast#58: Men alligevel… Måske på armen. Måske på benet.

Ghettoblast#59: 02.37: Vi er stille over dem, der skal på arbejde igen

Glad Beton synes godt om Ghettoblast#43: ”Et-halv-to-tiden the joyride knæhøje støvler. Hvor ender vi alle sammen”

Hvad er din yndlings Ghettoblast? Kom med dit bud i kommentarfeltet…

Martin Laursens guldkorn fra Landskampen

Ordekvilibristen Martin Laursen eren troldmand med sine ord.

Følg ham live på twitter: http://twitter.com/EsbenC

Den ensomme bøsse i Holstebro

Der findes et sted derude i cyberspace en bøsse, der har nogle behov, vi åbenbart ikke på bloggen er i stand til at tilfredsstille.
En muligvis meget ensom mand har siddet ved sin computer, fundet google frem og har lavet søgningen 'bøsse holstebro. Personen har fundet frem til Pernilles blogindlæg om, hvorvidt Ronaldo er bøsse, og på trods af den åbenlyse forskel på søgningen og resultatet, fik vi alligevel bid her på bloggen.

Årsagen til Glad Betons utrolige viden om denne søgning skal findes i Google Analytics - et analyseredkab, man kan bruge på sin egen hjemmeside for at registrere meget præcis information om sine besøgende. Deriblandt gennem hvilke googlesøgninger trafikken kommer.

Billedet viser antallet af hits, vi har haft direkte fra google søgninger, og specifikt gennem hvilke søgeord. Og efter de mest åbenlyse søgninger finder vi bøssesøgningerne. Yderligere kan man se, at personen, der har lavet søgningen meget hurtigt har konstateret, at stedet ikke var noget for ham, da hans tidsforbrug på siden er lig med nul.

Under denne finder vi faktisk endnu en bøsserelateret søgning, som foregik så sent som i går fredag. Og ved denne søgning ligger vi faktisk nummer et på Google.

Fantastisk ihærdighed
Personen bag søgningen 'bøsse holstebro' har ikke givet op let. Med søgningen 'bøsse holstebro' skal man klikke sig helt til 4. søgeside - langt efter diverse bøssedatingsites og sensationelle bøssenyhedshistorier som:

"Holstebro: Bøsse i Indre Missionsk familie"
"Bøsse tog nossegreb på kæresten, så pungen sprak" (Glad Beton: Av!)

Først derefter er den ihærdige 'læser' kommet frem til Pernilles blogindlæg midt på 4. søgeside.


Ukendt sted og motiv
Umiddelbart er det nærliggende at tro, at personen bag søgningen selv er fra Holstebro og har haft til hensigt at finde andre ligesindede i nærområdet. Den 20. oktober, hvor søgningen skete, har vi dog ikke haft nogle besøgende fra Holstebro. Det kan tænkes, at vi har at gøre med en pendler, men det er ren spekulation.

Hjælp os
Vi vil jo gerne bryste os af at være rummelige - 1/4 af Glad Beton er jo ren homo og undertegnede har tidligere optrådt på landsdækkende tv som trans.

Hvad er skæbnen bag søgningen? Vi vil jo gerne gøre noget godt for vores læsere. Og hvad kan vi dog gøre anderledes for at få personer med interesse for bøsser i Holstebro til at blive lidt længere på vores side.

Findes der nogle derude, der har et bud på, hvordan vi når denne målgruppe?

En hel del nærmere gud

Tak til CV Jørgensen, der giver os så meget glæde.

De brændende bilers nat

Den er da helt gal.

Det er midt om natten og hele ghettoen sover efterårstungt. Men nede på gaden er der uro: Råb og højlydte menneskestemmer blander sig med en sær knitrende lyd og nogle udefinerbare smæld. Det er ikke usædvanligt, at de lokale rødder i de sene nattetimer drøner rundt på knallerter eller brænder gummi af på Bazarens parkeringsplads. Men denne gang er det anderledes, og du vågner med et sæt:

'Hvad helvede sker der?'

Du ligger et øjeblik i din søvndrukne tilstand og funderer. Urostemningen siger dig, at noget ikke er, som det skal være klokken tre på en tilfældig tirsdag nat. Du rejser dig fra madrassen, åbner vinduet og kigger ud. En tyk sort og giftigt stinkende røgmasse møder dig. Nede foran opgangen står en familie i nattøj og skutter sig i kulden, mens et par mænd løber rundt ude på vejen og råber:

'Ring til politiet, ring til politiet'.

Lidt derfra på parkeringspladserne ser du hvorfor. Tre-fire meter høje flammer danser mod himmelen og ligner et utidigt Sankt Hans-bål. 'De har kraftedme sat i ild til bilerne,' fremstammer du forbløffet og lettere forskrækket til din roommate, som også er blevet vækket af larmen. To biler står i flammer og de holder ikke mere end et par meter fra ejendommen. Den giftige røg får jer til at trække jer tilbage og lukke vinduet. Men nysgerrigheden er for stor og I må tilbage til jeres position i altandøren -

Tre etager over flammerne.

Herfra ser I de blå blink fra politiets patruljevogne og brandbilerne, som roligt og andægtigt ruller ned ad Bentesvej. De har prøvet det, der er værre. Og der går ikke lang tid, før de har nedkæmpet ilden, og sendt de urolige beboere i seng igen. Men den kvælende røg og stank af brændt af metal, gummi og plastic er ikke sådan at fjerne og den bliver hængende over Gellerup Parken resten af den vindstille nat. Som en giftig reminder om ghettolivets skyggesider.

Godt, man har sine roomies.

Stefolo

Vi ælsker efterårs æblehygge

I Holstebro da jeg var lille, var det altid efterår. Luften var sprød, så det knasede, når man bed i den og iskold, når den blev suget igennem den tandløse overmund. Og vi cyklede meget.
I dag var en af de efterårsdage, som der for et kvart århundrede var tonsvis af i Holstebro.
Og jeg gik på æblerov med Trolle og Pernille. I eftermiddags- og efterårssolen. For vi kendte et godt træ, som ingen ejede.

Genial grenkrog
Mads, der er en knusende dygtig klatrer, var lynhurtig oppe i toppen. Men selvom han var god i grenene, var armene alt for korte. Han kunne kun nå en håndfuld af de saftige sataner, som han smed ned i posen til Pernille og mig. Men en skade satte ham tilbage - en lang spids splint havde kilet sig ned bag hans negl. Den højtravende hulemand kom ned - P kunne fjerne splinten og puste på det farligste sted.
(Æbleposen blev fyldt ved hjælp af en tyk gren og gode gribe-egenskaber.)


Saftige sager
Og sikke æbler. I samme øjeblik tænderne skærer igennem skralden og synker ned i det spændstige kød eksploderer munden i en ægte æble efterårsfest. Det var surt, sødt, saftig og sikkert også sundt. (Det sidste kan man på grund af det første godt se igennem fingre med).
Mens kinderne blev røde som æblerne, gik vi i Rema 1000, hvor vi længe stod og grinede af fjolserne, der glade gav 2 kroner for et sprøjte-æble.

Op i anden
Æblerne har gjort masser af lykke, og det fortsætter i morgen, hvor de skal op i en and og ned i en tærte.
Op i Røven, æbler er svære ikke at æde og ælske om eftermiddagen i efteråret.

Herunder en dramatiseret videomontage i farver:

Hvad er 'frisser' og er Ronaldo bøsse?

Nu ved vi godt, at der var lovet store ting på bloggen. Men betonbeboerne er ramt af efterårstungsind og 7. semester på XXXDJHMBMXX.

Men noget der stadig kan få mine mandlige betonbeboere til at føle sig rigtig godt tilpas er sport på 6'eren. Og nej det er slet ikke sexet. Det er fodbold.

Her til aften var der ellers lagt i skuffen til en hyggelig aften. Der var købt en herlig oksesteg i The Bazar, og Esben løb efter rødvin i Netto.
Trolle havde tryllet i køkkenet og sovsen var herlig opbagt. Men maden blev kastet ned i højere tempo end normalt.

Både Stefs og Esbens øjne flakkede nemlig uroligt mod vores, for en ghettocrib, alt for lille fladskærm.
For Villa Villa Kulla og Real Madrid kampen var ved at gå igang.

Krisen bredte sig, da der ikke var noget tv-signal fra Spanien. Det kom der dog endelig og Steffen udbrød:

- Yezzzzzzzz .... så er der 30 min. go' bold!



Bevares, de skal da have lov til at se en flok (flotte?) fyre hamre rundt på en græsplæne. Selvfølgelig skal de da det.

Det sjove er bare, at ligeså snart der er 'bold' på programmet, så bliver mine, ellers normalt beskedne betonbeboere, ekstreeeeeemt kloge.

Termer som 'smæk på duellerne' 'nøøj han han har et kattepote-touch' og 'der er frisser' bliver overlegent slynget igennem vores pakistaner balsal af en stue.

Den kedelige kamp bliver dog krydret af Ronaldos åbenlyse homoseksualitet. Noget drengene i ghettoen heller ikke afviser.

- Men Nike ville nok rive hans kontrakt i stykker, hvis han sprang ud, lyder vurderingen fra eksperterne.

Hmmm. I'm not so sure. Men gay er knægten altså.


















Og et pragteksemplar af slagsen i might add.


Jeg aner ikke hvad kampen endte, men jeg ved, at nu skal der sendes en Playstation og et FIFA - spil fra Holstebro til Århus. ASAP.

Se og hør selv her hvor kloge de er:



FYI - 'frisser' betyder frispark.

Nu er der blot grå beton

Betonbeboerne har forladt ghettoen, og nu er den slet ikke glad mere. Tilbage ligger 110 kvm lejlighed, hvor vi har efterladt vores (lidet) elskede madrasser, en bakke hjemmelavet leverpostej fra en slagter i Holstebro, som vi endnu ikke ved om virker, når vi vender tilbage, og selvfølgelig vores vandfald.

Torsdag eftermiddag betalte vi de danske statsbaner for at føre os væk fra ghettoen. Og det selvom befordringsmidlet kun er en anelse mere moderne end denne:


I weekenden vil yours truly, betonbeboerne, derfor være i hovedstaden. Men frygt ej, Kjøbstaden er nemlig konstant beskyttet af HKH Margrethes lejesvende, blandt andre Jakob her:


Tschüs

2500 kroner og ikke et miligram lattergas

Da jeg var lille, elskede jeg at gå til tandlægen. Jeg har ikke en pløk i kæften, der ikke har mindst en almagan-fyldning. Og bag hver fyldning gemmer sig en statsbetalt skævert. Langt de fleste huller er blevet lavet før eller under de tidlige teenage-år.

Min tandlæge hed Rita. Jeg kunne ret godt lide Rita, for hun var ikke nærig med lattergassen. Hun vidste, at jeg elskede det lort.
Som ti/ elleve årig nød jeg at gå fra klinikken ør i hovedet og med ømme gummer. Sigzakkende, vind skæv og glad.
(Jeg forestiller mig stadig et tandlægebor som en glad lille bi og selve boret som dens brod. Sjovt nok var jeg ikke den flittigste børster.)

Lukket for den flydende lykke
I dag var jeg til tandlæge. Forventninger var høje, for jeg har i hvert fald et par steder, der godt kunne virke klar til et stik fra den dansende bi. Jeg havde ret, der var et par hjørner, der kunne trænge til en udboring.

Men de bruger ikke længere lattergas. Gassen bedøver åbenbart ikke rigtigt, det virker bare afslappende.

Som om det nogensinde har handlet om bedøvelse.
Men der er altså ingen gas tilbage. Til gengæld kostede det 500 kroner for en halv time. Og endnu 2000 når jeg skal have boret basserne. I øvrigt er der ikke længere kviksølv i fyldningerne. Det skal være plastik. På grund af miljøet.
Det går op og ned i showbizz.

La rubia de jamón

Hver plombe har en god gratis skævert bag sig.

En efterårsdag i helvede

Meget kan man sige om Århus. Men cykelvenlig er denne såkaldte 'smilets by' bestemt ikke. Og når man bor i Gellerup Parken på toppen af det frygtede Brabrand-bjerg, så er det kun, når man har et absolut livsnødvendigt ærinde, at man triller ned i midtbyen. For vi har stort set alt, hvad vi skal bruge oppe i ghettoens omegn. Og midtbyen? Who cares...

Men fuck it. I dag var vi i midtbyen. Gik forgæves (forbandede genbrugsbutik har altid lukket ). Og vendte hurtigst snuden hjem mod vores elskede ghetto-crib.

Turen starter nede ved et Århus-turist-fænomen, de lokale har døbt "Den Gamle By". Herfra går det stejlt op flere kilometer i bedste Tour-kongeetape-stil. Viborgvej hedder vejen. Den er nederen.

Midt på denne Århus' svar på Mont Ventoux indhentede vi en rytter, som var stukket af fra hovedfeltet (Eller var det bare plejehjemmet, han var på flugt fra?): En el-kørestols-kørende bad-ass Bjarne Riis-type. En ensom majestæt på en mission. Med smøg i kæften, fingeren på den røde speederknap og en arrogance, som får Lance Armstrong til at fremstå som en Jes Dorph på lykkepiller.

Det skulle vise sig at blive legendarisk.

Her giver vi et uddrag fra nummer tre i rækken af Jørgen Leth-erindringer, "Det Uperfekte Menneske - vådere end en brugt karklud". Vi kommer ind midt i Leths beskrivelse af det drama vi så udspille sig på Viborgvej i kapitlet "En efterårsdag i helvede":

"Manden, solidt placeret i el-kørestolens bløde sæde, afviser rutineret hollandske Steffen Van den Langes konstante angrebsforsøg. På stigningens absolut stejleste stykke er han så uimodståelig i sit forsvar af den sorte fører-windbreaker, at den unge rytter må udvise sin respekt.

- Fuck, den er hård, den her stigning, stønner Van den Lange i sin velkendte vuggende stil.

Tydeligvis i krise. Tydeligvis i knæ.
- Tjaah, lidt hård måske, svarer kørestols-Kaj uden at fortrække en mine og med blikket fast rettet mod toppen. Determineret på at besejre dette modbydelige bjerg. Sætte alle konkurrenterne på plads.

Han tænder en ny smøg, mens hans motoriserede køretøj trækker ham videre op over bakken. Op i et tempo, der ikke er set siden.

Hans kølighed ryster Van den Lange. Med mindst 500 meter op til toppen ved Hasle Bytorv og med mælkesyren pumpende ud i lårmusklernes yderste kroge, ser det sort ud for det unge håb.

Kørestols-Kaj derimod er åbenlyst tilfreds med tingenes triumferende tilstand og ikke mindst den glødende Cecil mellem hans læber..."

Se her hvordan afslutningen af den hidsige duel tog sig ud: Den lange mod den el-drevne. Eleven mod lærlingen. Manden mod maskinen.

Stefolo



HUSK LYD!! - Video by Trolle

Welcome to the Bazaaaar...

Mine københavner fordomme er blevet gjort til skamme - og jeg er blevet fan af the one and only bazar; Bazar Vest.
Lige overfor vores ghettocrib ligger bazaren, der byder mig velkommen med en indsamlingsbøsse til Palæstina og flåede køer på kroge.

Egentlig skulle Esben og jeg bare have en kebab. Ikke bare en rulle kebab - men verdens bedste spydgrills, hjemmelavede rullekebab.
Det endte med et mindre delikatesse orgie og en genfødt tro på det gode i mennesker.

For bazaren er meget mere end en oplagt, fortærsket reportage for 1. semester studerende og khat-sælgende somaliere.

Vi vælger at tulle rundt i gangene, mens kebaben syder i stenovnen. Godt nok har bazaren allerede givet os et vandfald, som gave til Esbens mor - det står nu stadig i ghettoen, rådne avocadoer og en fejekost.

Men ingen havde forberedt mig på delikatesse- og frugt hallen i den nyere afdeling af the bazar.
En overflod af frisk frugt, grønsager og NØDDER - jeg elsker nødder.


ugt og grønt i bazaren

Jeg kaster mig over tag-selv nødderne. I en grad, så Esben! finder det pinligt.

- Du er godt nok glad for dine nødder, lyder det.
- ja...?

Nu er jeg jo vant til Gourmandiet på Østerbro, foodhalls i alverdens storbyer og et afsindigt overtræk på Visakortet. Med andre ord; money is no object.
Med Pecan, Cashew, og Walnut på tilbud er det svært at styre sig. Det gør jeg så heller ikke noget forsøg på.
Men kebaben venter, og Esben får trukket mig mod kassen.


venner i nødden...

Her møder mig et overdådigt udvalg af fyldte oliven, fetaoste, skaldyr, hummus, soltørrede tomater....
Det er grand og jeg bestiller straks 200 gram af de bedste oliven.

Betjeningen er, omend ikke langsom, så en kende afslappet. Men vi er tålmodige, kebaben løber vel ingen steder. Esben virker dog frustreret (læs sulten)

Pludselig bliver vores langsomme araber skældt ud af araberchefen. Hurtigt, men bestemt, bliver han trukket væk fra frontbetjeningen.

Jeg har ellers lige, uden at blinke selvfølgelig, trukket godkendt på beløbet 200,05 kroner.
Lidt underligt... men alle beløb er nok i lige tal i bazaren, tænker jeg.

Men vi er blevet snydt. Febrilsk taster Araberchef alt ind igen - nu 107,50 kroner.
Han smiler undskyldende og giver mig restbeløbet tilbage.

Vi ved ikke om det var med vilje, vi er også ligeglade.
Jeg havde med glædet betalt overpris - ligesom jeg plejer.

P.

Ramadanen sunget af med skralderap

På en sen aftentur i nabolaget kommer Betondrengene forbi den lokale fritidsklub, der har aftenåbent. En stor flok gelleruprollinger drøner rundt med maksimal energi, fordi de nu i lang tid har fastet under ramadanen. Den ekstra energi sprudler og børnene hopper på tagene og leger en gammeldags, men toptunet tagfat.

Da jeg viser mig for børnene og tager nogle billeder kommer de mig i møde, trækker i mine bukser "Er du rapper? Hvis du er rapper skal du trække mere ned i bukserne." Som enhver anden flok rollinger kan de ikke modstå fristelsen at stikke af med min kasket. De er dog flinke til at komme tilbage med den.

Jeg takker nej til at rappe for dem på trods af gentagne opfordringer (hvorfor ligner jeg en rapper), men spørger om de ikke vil rappe for mig. Åbenbart er Skraldemonstret Otto et stort hit blandt rollingerne, så de bryder ud i rappen 'Stop det, Drop det' fra en antiskraldkampagne i Gellerupparken.

Take it away, kids

P skal ikke være alene hjemme

Her i Ghettoen er vi ikke bange for at pege fingre.

På en dejlig mandag aften var Glad Betons tre mandlige beboere gået på aftentur for at strække de lange ben og se på nabolaget ved solnedgangen. Vi hyggede os, gjorde vi. Vi kastede en frisbee til hinanden, hoppede over en mindre kløft og så en flok gelleruprollinger, der fejrede afslutningen på ramadanen.

Tilbage i Ghettoen sidder P med sin ææælskede mac og roder med bloggen. Hun har en mesterplan: Vi skal kunne måle, hvor mange besøgende vi har. Nu er P ingen haj til html-koder, og uheldigvis var netop dette kodesprog involveret i hendes lettere mislykkede operation.

Som I kan se på bloggen er det noget værre rod -miskmask af indlæg og skrifttyper.

Pernille siger: "Det er ikke min skyld."

Pimp my ride, Ibsen

I en lille baggård bag Århus banegård findes en lille mand med stor forstand på cykler. Finn Ibsen er utrolig venlig og snakker et ét væk fra man kommer til man stikker af igen. Ved første øjekast er Steffen en smule skeptisk ved Finn, og Esben har konsekvent kaldt ham Leif hele dagen. Men da Esben ser den fine hvide Centurion Sport årgang 82, som Finn har til salg, er muren brudt ind til vestjydens hjerte og han udbryder en jubel.

Finn Ibsen er tidligere klaverflyttemand, maskinkonstruktør og mekaniker og har en evne til at strække sætninger længere end de fleste. Samtidig kan han kæde dem sammen til en ren monolog, mens han fægter med topnøgler og sin evigt olierede læderhandske.
Finns egen cykel er en damecykel fra 70'erne med både dynamo, bag- og forhjulsbagagebærer og 10 indvendige gear. Med stor entusiasme fortæller Finn om, hvordan han kan bygge cyklen om til at have 42 indvendige gear.

Esben er jo en venlig mand og spørger ind til Finns fine cykelcyklen, og det sætter i den grad Finn i gang - han har engang ombygget en plæneklipper til at køre med glidende gearskift. Historien breder sig til amerikanske cykelkonstruktører, der laver automatgear til cykler med glidende gearskift til en opfinder, der kontakter ham for at få ham til at hjælpe med noget mekanik, men får kolde fødder da han frygter at Finn vil stikke af med ideen.

Her begynder Steffen at ligne en mand, der har tabt tråden. Finn fortsætter dog ufortrødent om hvordan moderne cykler er bygget til at gå i stykker og det var dog så godt dengang mekanik blev konstrueret til at virke. Af samme årsag har Finn lejligheden stopfyldt med mekanik fra 80'erne deriblandt en stor samling musikanlæg fra dengang mekanikken var analogt - det var dog mere håndgribeligt dengang.

Her i Ghettoen sender vi en stor tak til baggårdsmekanikeren, der nu har leveret cykler til både P, Esben og Trolle.

Skumfest

Flasken er blå. Den lover at lugte af hav, men den lugter af sæbe fra svømmehallen. Altså langt bedre end forventet.
Vandet er varmt som motoren på mine forældres Toyota, da den kogte over på den østtyske motorvej engang i start 90’erne. Altså varmere end jeg kan holde til.
Jeg skal i karbad. Med masser af skum. Og med labre Nick Cave - både som bog og musik.
Og det gider jeg egentlig ret godt på sådan en dristigt doven dag, som søndag den 13. september 2009 endte med at være.

Bogen dør – kroppen koger
Selvom Caves kanin er ekstremt underholdene, må den hurtigt vige – musikken går simpelthen ikke med til at dele fokus, og jeg svømmer ud i en højrøstet karaoke. Det bliver en afsindig duet, et råt råbekor med mig og Nick, og nogle gange tager vi PJ og Kylie med i karet. Det er lykkeligt.
Men så kommer krisen.
Vandet skolder huden, så den skifter kulør – fra en bleg kamsteg til højrødt saltkød. Jeg må have noget koldt at drikke.
Men hvordan?
Tørst, panik - stoppe badet?
Død?
En flaske skumbad koster 20 kroner i Bazar Vest

Den iskolde livgiver
Før jeg får råbt på hjælp og kolde øl, går det op for mig, at svaret er simpelt. Den skoldhede vandstråle, der muntert har plasket i karet, har en iskold ven. Jeg skal bare vende låsen den anden vej og læske mig i den iskolde lykke.
Badet kan fortsætte.
Det bedste karbad i mange år.

af La rubia de jamón.

Jeg håber i øvrigt at Nils Thorsen får sit interview – det vil jeg gerne læse:
http://politiken.dk/kultur/article787496.ece

Du bliver sendt i kamp...

Du bliver sendt i kamp. Holdet fører 4-1. Op og ligge på spids. Op og scor mål. Det er opgaven. Modstanderne bider fra sig. Reducering 2-4. 3-4. Udligningen hænger i luften. Holdet er presset. Holdkammeraterne trætte. De sender lange bolde op til dig. Du jagter dem. Du løber alt, hvad du har lært. Få fat i kuglen. Hold på den. Vent på opbakning. De regner med dig. Kuglen hænger i luften. Du orienterer dig. Få den dirigeret ned til en medspiller. Ikke miste den. Du springer op. Får kontakt med bolden. Klar til at aflevere den.

Bang!

En modstander flyver ind foran dig. En lille grønlandsk højre back. Ud af det blå. Han strejfer dit knæ. Du kan ikke holde ham væk. Bag dig mærker du endnu en grønlænder. Han er lige så lav. Men tættere bygget. Han presser sig ind mellem dig og bolden. Han får kontakt med bolden. Du er ikke i balance. Dine 90 kilo er ikke meget værd nu. Dine næsten to meter en ulempe. Bolden er på modstander-fødder. Et nyt angreb ruller ned mod dit vaklende forsvar. Få minutter senere er der udlignet.

4-4!

Føringen er sat over styr. Moralen er lav. Energiniveauet i bund. Ét minut igen. De lugter blod. Går efter sejren. Vi kan kun sparke væk. Endnu en lang bold. Du kan ikke nå den. Den har retning mod din medspiller. Omgivet af små grønlandske forsvarer. Han er også lille. Men snu. Du råber. Du er kørt. Han hører dig. Fornemmer dig. Han træffer den med panden. Sender den videre til dig. Du løber. Kigger op. Der er kun en vej. Én sidste chance. Du ved det. De ved det.

Grønlænderne sætter i løb efter dig. Spæner af sted. Du gør det samme. Dine ben er lange. Deres er korte. Men de når dig ikke. Du er inde i feltet. Tæt på mål. Men vinklen er spids. Din medspiller er også løbet ind i feltet. Det samme er det grønlandske forsvar. Du bør skyde. Det siger dit instinkt. Men du er udmattet. Så du sender den på tværs. Fladt. Håber på det bedste.

Bolden ruller ind til din medspiller. Han træffer den før grønlænderne. Før den fremadstormende målmand. De er vilde. Tackler med alt, hvad de har. Men vi har heldet. Medspilleren vipper bolden. Den rammer en grønlandsk fod. Tumler over målmanden. Det samme gør din medspiller. Men han bliver på sine fødder. Målet er tomt. Tiden står stille. Helt stille. Du ser ham sparke bolden det sidste stykke ind i nettet. Du fortsætter dit løb. Med strakte arme. Du hører jubel. Du jubler. Dit hold vinder. Grønlænderne taber. 5-4.

Stefolo

Torsdagsfisk – historiens dårligste ide(alt inklusiv.)

Uhmmm... det ser lækkert ud.

- Så sidder man der og sviner sig til, suger kødet ud af benene og spiser løs. Krabbefest med et par gode øller.

Hos Clausens Fisk på havnen er Steff, Trolle og EC ved at blive forført af en tiltalende mansling fra spekulant-paradiset Island. Han spekulerer i et hurtigt salg af krabber, hjemmelavet remoulade og majonæse. Vi kan lide, hvad vi hører, og vi vil gerne svines os til i havets frugter. Så vi køber fem halvdøde dyr, glæder os til at koge dem og regner med en udsøgt delikatesse.

Hvor blev vi dog klogere.

Krabber og damer...

En stinker

På opturen hjem til ghettoen er stemningen på kogepunktet. Trolle fortæller om en barndom som naturbarn, krabbejagt med en spids bambuspind og små, kogte og velsmagene kryb. Steff har skyllet en ellers veludviklet kritisk sans ud med badevandet, og de to badedyr – der i øvrigt insisterer på et absolut overskruet cykel-tempo, og derfor konsekvent ligger 20 meter foran mig – beslutter sig for at starte et gruvækkende rædselsregime:

Torsdagsfisk.

Såååååå der krabbe...

Et råddent hav

(Nu kommer der et lille spring i tid, og det vil jeg gerne undskylde)

Hjemme ved bordet er der fem færdigkogte krabber. Fire gyldne damer, og fire forventningsfulde betonhoveder. Det er tid til festmåltid – og selvom det lugter af råddent hav, smager de friske fyre sikkert fremragende. Vi begynder at brække de kogte krabbekroppe op. Det tager lidt tid, men det er altid tilfredsstillende at ødelægge et dyr, før det skal ædes – fødekæden manifesteres.

Og stuen fyldes af død.

K L A M T

Lortegrød

Krabbekløerne smager fremragende. Der er mindst 15 gram delikat kød per krabbe. Inde i dyret er der brunt kød, som vores islandske ven beskrev som ’Stramt’. Og det var stramt. I lugten. I smagen. Og det ligner lort. Eller ikke lort - nærmere lortevand:

Kig ned i din toiletbørsteholder efter børsten har rengjort kummen efter et par benhårde, brune glidende tacklinger, og du ved, hvordan det ser ud inde i en krabbe. Krabben er havets skraldemand. Og han er fyldt med lort. P var ved at kaste op, og fordi ingen havde lyst til at græde foran de andre, bredte der sig en afsindig, desperat latter.

Og dyrene blev smidt ud.

Krabber kan ikke anbefales i hvert fald ikke som mad. Måske som kæledyr?

Torsdagsfisken er dumpet direkte fra gryden til skraldespanden.

Det hele startede ellers så fint:

Forfærdelig fodboldaften - suveræn sweepstake

De glade betonbeboeres nye sofaarrangement blev indviet med manér onsdag aften, da Morten Olsens tropper tørnede sammen med et sydeuropæisk fodbold-u-land.

Aftenen vil dog ikke gå over i historien for Rommedahl og resten af de rødhvide knoldesparkeres fornærmende pauvre indsats. Derimod var den interne sweepstake vi satte i værk for ghetto-gæsterne mere mindeværdig.

Uanset hvor mange millioner kroner, der er på spil, jubler man aldrig – ALDRIG - når en modstanderscoring sætter dansk VM-deltagelse på spil. Så det gør hun nok ikke igen næste gang, der er landskampsbold i luften.
Måske var det guds straf, at Pernille i sidste ende ikke løb med puljen.

Præmien blev dog i ghettoen: 1-1 betød, at Trolle løb af med den samlede giga-gevinst på 355 rare danske kroner. Som en sand gentleman øremærkede Trollmanden straks størstedelen af pengene til lejlighedshygge i form af Bazar Vests mest smagfulde elektriske, muzakspillende og betonpyntende Vandfalds-maleri, kendt fra pizzeriaer landet over. Alligevel en ringe trøst for en latterlig udgang på landskampen.

Vi glæder os dog til at få vandfaldsvidunderet op på de bare vægge.
Vi skal nok holde jer opdateret.

Stefolo

Sweepstakevideo.... we're workin' on the quality!

Karibu til vores nye blog om vores liv i Gellerup Parken. Her skal vi bo de næste tre måneder - i eksil fra København men med åbne sind og hjerter.

Vi blogger fra ghettoen om de fleste oplevelser, tips&tricks, DIY's, mad, fodbold, studier, musik...and lots more.

Vi føler os allerede omfavnet af den varme beton i Brabrand Nord efter 18 måneder under jorden på Rådhuspladsen.

Furahiya

Esben, Trolle, Stef & P