mandag den 14. september 2009

Ramadanen sunget af med skralderap

På en sen aftentur i nabolaget kommer Betondrengene forbi den lokale fritidsklub, der har aftenåbent. En stor flok gelleruprollinger drøner rundt med maksimal energi, fordi de nu i lang tid har fastet under ramadanen. Den ekstra energi sprudler og børnene hopper på tagene og leger en gammeldags, men toptunet tagfat.

Da jeg viser mig for børnene og tager nogle billeder kommer de mig i møde, trækker i mine bukser "Er du rapper? Hvis du er rapper skal du trække mere ned i bukserne." Som enhver anden flok rollinger kan de ikke modstå fristelsen at stikke af med min kasket. De er dog flinke til at komme tilbage med den.

Jeg takker nej til at rappe for dem på trods af gentagne opfordringer (hvorfor ligner jeg en rapper), men spørger om de ikke vil rappe for mig. Åbenbart er Skraldemonstret Otto et stort hit blandt rollingerne, så de bryder ud i rappen 'Stop det, Drop det' fra en antiskraldkampagne i Gellerupparken.

Take it away, kids


2 kommentarer:

  1. Kære P(ernille)
    Du må godt pille både ved tasterne og drengene. Vi applauderer P(us) - with love Tanja & Karen
    I øvrigt: Kommer I til fest i Brh el. hva'?

    SvarSlet
  2. Fantastisk! Det er sgu lidt mere cool i Gellerup end her i Botaniker-kvarteret, hvor man bliver frøsset ude, hvis man glemmer at hejse flaget på det officielle flagdage :-)

    Bare lige et tip - når man trykker på jeres taggede ord, bliver ført videre i samme faneblad i stedet for at der åbner sig et nyt, altså så man kan læse videre hos jer i stedet for at blive ført helt væk - you know?

    Klem fra Sisse

    SvarSlet